Danernes færd til Jerusalem

Midt under den danske konge Knud 6.s julefest i Odense i 1187 ankom en udsending fra paven. Med sig bragte han breve og nyheden om, at Jerusalem var faldet til sultan Saladin i begyndelsen af oktober tidligere på året. Paven var straks gået i gang med at planlægge et nyt korstog, der skulle vinde Jerusalem tilbage. Derfor var udsendingen nu kommet til Danmark. De forsamlede stormænd blev ramt af forfærdelse og sorg over nyheden. Der var tårer og suk, men ingen vidste, hvad de skulle sige. Så rejste den gamle helt fra de danske korstog i Østersøen, Esbern Snare, sig og holdt en flammende tale til forsamlingen. Pavens budskab rummede en smertefuld klage og forhånelse af Kristus, der havde ramt alle, der elskede ham, med forfærdelse, sagde Esbern. Han bad forsamlingen huske på, hvordan deres forfædre havde underlagt sig store dele af verden: England, Frankrig, Spanien, Grækenland og Italien. Nu havde de en chance for at overgå forfædrenes bedrifter ved ikke bare at kæmpe for at udbrede deres eget ry, men af hensyn til den guddommelige religion. På den måde ville de komme med i de helliges arvelod og tage del i deres lidelser – blive martyrer. Hvis man ikke selv kunne tage af sted, så kunne man hjælpe de kæmpende med udstyr, så man kunne få del i frelsen. Det virkede. Straks sprang 15 mand op og “tog korset” (dvs. de valgte at tage på korstog).

Beretningen
Det står alt sammen i Beretning­en om danernes færd til Jerusalem. Den blev skrevet på latin af en ellers ukendt norsk kannik på opfordring af en lige så ukendt overordnet ”dominus K” og nogle af deltagerne i korstoget, formentlig i præmonstratenserklostret i Børglum mellem 1192 og senest i 1202 (fig. 6). Der findes kun et enkelt håndskrift, der blev fundet omkring 1620. Siden forsvandt det, men det var heldigvis blevet afskrevet flere gange inden og blev trykt første gang i 1684. Det blev udgivet i en tekstkritisk udgave blandt de danske skrifter fra middelalderen i 1922 og er blevet oversat til både dansk og norsk, senest i 2023. Det er alligevel et relativt ukendt skrift, men af stor betydning for opfattelsen af korstogenes historie i Danmark og samtidig et vigtigt bidrag til historien om det tredje korstog. En ny tekstkritisk udgave og engelsk oversættelse med historiske kommentarer er desuden på vej.