Damporglet

Et musikalsk instrument af dette navn er nyligen af opfinderen, Arthur S. Denny, bragt over fra Amerika til England og nu for første gang udstillet her i Krystalpaladset. Det består af en jernramme, som understøtter to cylindre, på hvilke et antal metalrør er anbragte, svarende til et orgels åbne piber og meget lignende den sædvanlige damplokomotivpibe. Fra en dampkedel under gulvet føres dampen op i cylindrene og fra dem ind i piberne, der frembringer tonerne gennem ventiler med dobbelt balance; disse åbnes ved klapper, som står i forbindelse med tråde, på hvilke man virker ved sædvanlige pianofortetangenter. Instrumentet i Krystalpaladset har de blødeste toner, man nogensinde har hørt; der spilles på det under et tryk af 5 pund på kvadrattommen, medens det største tryk på kirkeorglet kun udgør 5 unser.

Af Illustreret Tidende 1859.

Billede

Det særegne ved opfindelsen er den kendsgerning, at der kan bygges instrumenter, i hvilke dampkraften kan forøges til 150 pund på kvadrattommen, og som frembringer musikalske toner af 30 gange større styrke end det nu udstillede calliopes; den lydmasse, som frembringes under dette høje tryk er så stærk, at man forsikrer tydeligen at have hørt instrumentet i en afstand af 4 mil. Lydmængden er næsten ubegrænset, fra en spilledåses fine toner til en kraft af sådan størrelse, at den kan musicere over en hel by.


Udgave: Skalk 2011:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.