
Dagbøger
Dagbøger kan være af så mange slags. Det kan være ganske private notater, som er nedskrevet for at klare tankerne samt fastholde indtryk og meninger i en travl hverdag, men hvor ejeren selv destruerer skriverierne, mens tid er. Forfatteres og politikeres dagbøger er derimod ofte skrevet med tanke på senere læsning eller ligefrem udgivelse, hvad enten det nu sker i den skrivendes egen tid eller i eftertiden. Efter livet kommer som bekendt eftermælet.
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Landbohistorisk Selskab er et udgiverselskab med mange år og fine udgivelser bag sig, herunder mange vigtige kildeudgivelser af forskellig art. Fra selskabets boglager har Skalk erhvervet restoplagene af ni dagbøger, som nu kan tilbydes læserne til stærkt reduceret pris. Lad os tage nogle eksempler:
Dronningborg-lensmanden Eske Broks dagbøger (1) er selvfølgelig på ingen måde bondedagbøger. Han var rigsråd, en holden jordbesidder og ikke just nogen afholdsmand; ret kendt er hans tegn i dagbogen, som angav rusens størrelse (se Skalk 1977:2).
Danmarks ældste bondedagbog fra Fladsten (3) er med i rækken af optegnelsesbøger, som spænder ganske vidt: Fra den jyske fæstebonde Chr. Andersens omfangsrige dagbog, som også registrerer en ret omfattende handelsvirksomhed (2), over en sydsjællandsk degn (8) til en fynsk hjulmager (7) og en handlende fiskerbonde på Farø mellem Falster og Sydsjælland (9). Gennemgående er emnerne hverdagslivets praktiske forhold. Pløjning, såning og høst. Markeder, festligheder, vejret med alle dets varianter og besværligheder. Nøgternt, ofte knapt formuleret og dog fascinerende – tidens egen stilfærdige stemme. Lad os ikke glemme optegnelsernes betydning for at fastholde erindringen om handel og økonomiske sager.
Udgave: Skalk 2015:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
