Da solen forsvandt
Såkaldte “solsten” fra bondestenalderen er fundet i bunkevis i den bornholmske muld ved Vasagård og Rispebjerg. Kan disse sten have noget med et vulkanudbrud at gøre, og er de blevet nedlagt for at fremmane den forsvundne sol?
Af Rune Iversen, Poul Otto Nielsen, Anders Svensson og Jørgen Peder Steffensen
Bornholm byder på en rig arkæologisk kulturarv, som bl.a. tæller fund fra bondestenalderen i form af de såkaldte ”solsten”. Solstenene er en unik fundgruppe, der primært består af små flade skifferstykker med fint indridsede mønstre og solmotiver. Selvom lignende miniaturekunst fra den tid findes andre steder i Europa, kendes solstenene udelukkende fra Bornholm, hvor de optræder på to lokaliteter på øens sydlige del, Rispebjerg og Vasagård (Skalk 2015:1). Begge lokaliteter hører til i den sene del af tragtbægerkulturen omkring 2.900 f.Kr. Tragtbægerkulturen er en betegnelse for de første bønder, der indførte landbruget i Sydskandinavien omkring 4.000 f.Kr. Senere stod de for opførelsen af de mange tusinde megalitgrave i form af dysser og jættestuer, der stadig kan ses rundt om i det danske landskab. Hertil kommer en række rituelle samlingspladser inklusive Vasagård og Rispebjerg på Bornholm.
Skalk 2025:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl.
