Da krudtet kom til Danmark

Første gang vi direkte hører om bøssekrudt i Danmark, er i et brev fra 1372 beseglet af ridderen Erland Kalv.

Året 1372 var en urolig periode i Danmark. Alliancer med og mod kongen, Valdemar Atterdag, blev indgået og brudt. Det skete også i Sønderjylland, hvor ridderen Erland Kalv var med i oprøret mod kong Valdemar. Erland Kalv var de holstenske grevers lensmand på Riberhus, nordvest for Ribe. Den nærliggende borg Gram var til gengæld i kong Valdemars hænder.

Lørdag d. 29. maj 1372 blev tinget sat i Ribe. Erland Kalv var mødt personligt op og påhørte klager over borgere fra Ribe, der leverede forsyninger til kongens folk på Gram. Tinget, med lensmanden i spidsen, besluttede derfor, at det var under dødsstraf at levere forsyninger med videre til fjenden i Gram: “Og hele borgerskabet i Ribe samtykkede af egen fri vilje i denne bestemmelse”, står der i brevet.

Men ikke alle var åbenbart indforståede med at overholde bestemmelsen. Ribeborgeren Nicolaus van Rin forsøgte to dage senere at indsmugle kemikalier til krudtfremstilling fra Ribe til Gram. Det drejede sig om: “to små tønder fulde af svovl (sulfure) kaldet swauel og salpeter (salpetra) kaldet bøssekrudt (byskrwd)”. De to kemikalier skrives både på latin og dansk i brevet.

Uheldigvis for van Rin blev vognen stoppet og kørt tilbage til Ribe, og forbrydelsen blev afsløret. Van Rin blev anholdt og tilstod. Straffen for kontrabande var klar, van Rin blev halshugget, da han havde “overtrådt mine og hele borgerskabet i Ribes forbud, bestemmelser og befalinger”.