Da himlen faldt ned

Vi befinder os i år 10.996 f.Kr. Hele Nordeuropa er befolket af jæger-samlere tilhørende Federmesserkulturen. Hele? Nej, et lille område befolket af ukuelige nordboer holder stædigt og vedholdende stand imod denne mikrolitbærende kultur: de ukuelige var den lille gruppe mennesker i Sydskandinavien vi kalder Brommekulturen. Den var kendetegnet ved brugen af store såkaldte skafttungespidser, som er relativt store projektilspidser af flint, og af få redskaber som skrabere og stikler.

Af Felix Riede

Billede

Goscinny og Uderzos gallere, som vi alle kender så godt, var bange for, at himlen skulle falde ned om ørerne på dem. Det var faktisk sket før. I 10.996 f.Kr. gik Laacher See-vulkanen i Eifel-området, som i dag ligger ikke langt fra de store byer, Confluentes (Koblenz), Treverorum (Trier) og Colonia (Köln), i udbrud, og vulkanaske faldt ned over store dele af Europa – og bogstaveligt talt oven i hovedet på folk der. Overraskende nok er der ikke mange, som i dag ved, at hele Eifel-området er vulkansk. Snarere er søen Laacher See mest kendt for sit rige benediktinerkloster Maria Laach, der troner over den og de dejlige vine, som produceres ikke langt væk i Moseldalen. Men den er faktisk en kratersø, indkranset af en næsten cirkulær kraterrand, en caldera.


Udgave: Skalk 2018:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.