
Da brødet blev fransk
Skønt vi har spist brød i årtusinder i Danmark, er opskrifter på det daglige brød ikke kendt før godt op i 1800-årene. Hvad enhver husmoder vidste, var der ikke nogen grund til at skrive ned. Derfor ved vi ikke meget om fremstilling af hverken brød, grød eller brygning før ret sent. Den første trykte kogebog på dansk fra 1616, som er genudgivet af Skalks forlag Wormianum, har ganske vist et afsnit om bagning, men det består blot af generelle betragtninger om, hvad man skal vare sig for, når der skal bages rugbrød. En egentlig opskrift får vi ikke. Kager blev derimod betragtet som noget særligt, og her giver kogebogen en enkelt, detaljeret opskrift. Allerede i den meget udvidede udgave, som udkom godt 30 år senere, er der et væld af opskrifter på kager og tærter, men stadig ingen på brød.
Af Bi Skaarup
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Andre kilder som regnskaber og vedtægter afslører, at de almindelige brød allerede fra 1400-årene var skonrogger (ordet kommer af skøn rug), hvede- og grovbrød. Den overvejende del af brødet var bagt på rug, det blev benævnt grovbrød. Skonrogger og hvedebrød, også kaldet vegger, var hvad vi i dag ville kalde kuvertbrød, dvs. små brød i karakteristiske former. Skonroggerne var bagt af den sigtede rug, dvs. med skaldelene siet fra, mens hvedebrødet var bagt af det fine og noget mere kostbare hvedemel.
Udgave: Skalk 2010:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
