Da bøgen kom til Vendsyssel

Bøgen er det mest almindelige løvtræ i Danmark og er siden den kulturhistoriske guldalder i begyndelsen af 1800-tallet indgået som en fast bestanddel af vores nationale identitet. På den tid var der ikke meget skov tilbage i Danmark. Den oprindelige skov var misrøgtet eller helt hugget bort de fleste steder. Resterne bestod ofte af bøg, og det var nok stærkt medvirkende til, at netop bøg kom til at spille en fremtrædende rolle i danskernes bevidsthed.
De træarter, vi nu opfatter som hjemmehørende i Danmark, ”overvintrede” under sidste istid forskellige steder i Syd- og Mellemeuropa. Da isen forsvandt for ca. 12.000 år siden, bredte skoven sig gradvis mod nord. Bøgen kom til Danmark ret sent. Den er nemlig en af de sidste i den følge af træarter, som indfinder sig, når skov etablerer sig i et nyt område. Det skyldes økologiske forhold, men også andre faktorer. For eksempel ændringer i klimaet og menneskets påvirkning af naturen.
Bøgens indvandring i Danmark begyndte formodentlig på Sjælland for ca. 3.500 år siden, måske endda tidligere. Efterfølgende spredte træarten sig også på Fyn og i Østjylland, men vi har ikke tidligere haft kendskab til, hvordan eller hvornår bøgen kom frem til sin nordligste forpost i Vendsyssel.
Vi fortæller her vha. pollen­analyser fra tre af de oprindelige bøgeskove i området, hvordan og hvornår de opstod. Vi skitserer også, hvordan landskabet omkring skoven udviklede sig.