Claus Malers mesterværk

Den altertavle, der i dag kan beundres i Odense Domkirke som et af vore fineste middelalderlige kunstværker, har ikke altid haft sin plads her. Den er oprindelig fremstillet til Odense Gråbrødrekirke, men blev ved dennes nedlæggelse 1805 ført til Vor Frue kirke, hvorfra den 1885 gik videre til Domkirken, hvor den altså nu befinder sig.

Af Britta Andersen

Det kan synes mærkeligt, at et pragtværk som dette er skabt til en klosterkirke, men forklaring foreligger: koret i Gråbrødrekirken fungerede som kongeligt gravkapel, og altertavlen indgik i en større udsmykning til minde om de afdøde: kong Hans og hans familie. I en tysk »Cosmographia« (verdensbeskrivelse) fra 1544 nævnes det, »at kong Christian 2.’s moder havde ladet opstille et forunderligt, kunstfærdigt og talentfuldt skulpturværk af træ over alteret hos franciskanerne – et så forunderligt værk, at dets lige ikke fandtes i hele Europa«. Her får vi altså at vide, hvem stifteren var.

Dronning Christine, Christian 2.s mor, havde af ægtemanden kong Hans fået tildelt Næsbyhoved slot ved Odense og det nordlige Fyn som livgeding (d.v.s. til underhold), og da samlivet øjensynlig fungerede dårligt, bosatte hun sig 1506 i Odense med hele sit hof. Hun synes at have haft en særlig forkærlighed for franciskanerne (gråbrødrene, som de også kaldtes); af hendes regnskaber ses, at hun har støttet dem livet igennem, og hendes yngste søn blev opkaldt efter den hellige Frans. Valget af gravkapel – som kongen vides at have godkendt – må ses på denne baggrund og ligeledes hendes bestilling af altertavlen. Med denne har hun tillige ønsket at sætte sig et varigt minde og, hvad der var nok så væsentligt, at afkorte sit og sin families ophold i skærsilden.