
Christiania Religio
En strøm af udenlandske penge skyllede i vikingetiden ind over Norden. Tusindvis af arabiske, tyske og engelske mønter er fundet i det nuværende Danmark. Ved siden af dem syner 36 karolingiske mønter fra 700-årenes senere del til ca 900 ikke meget, men de er nu noget særligt; de udgør den tidligste bølge af mønter. På stormandsgården ved Tissø på Sjælland (se Skalk 1999:1) er fundet mere end 100 mønter. De fleste er arabiske, og de ligger spredt ud over hele lokaliteten. Der er især mange på det område, man mener har været markedsplads, og det kunne jo tyde på, at de har været brugt som betalingsmiddel ved handel. Men mellem mønterne er fem karolingiske, og de fordeler sig anderledes: kun én stammer fra markedspladsen, de øvrige er fra stormandens hal eller kultområdet. Disse mønter var alle hele, hvorimod de arabiske – sædvanen tro – var hakket i små stykker, så at de kunne bruges efter vægt i handel og vandel. De karolingiske mønter må have haft en særlig betydning. Og måske kan de oven i købet fortælle os nyt om de første forsøg på at kristne det hedenske land.
Af Jens Christian Moesgaard
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Karolingerdynastiet overtog ved midten af 700-årene magten i Frankerriget; det var et af folkevandringsrigerne og havde sit kerneområde mellem floderne Loire og Rhinen. Især under Karl den Store (768-814) ekspanderede riget kraftigt og udstrakte sin magt til store dele af det nuværende Tyskland, Italien og det nordlige Spanien. I 800-årene taltes det blandt Europas absolutte stormagter. Kun det byzantinske rige på Balkan og i Lilleasien og de arabiske riger i Spanien, Nordafrika og Mellemøsten kom op på siden af det. Under Karl den Store og hans søn Ludvig den Fromme (814-840) var riget stærkt nok til at afskrække fremmede angribere.
Udgave: Skalk 2004:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
