Bylders nød
Pest er en fællesbetegnelse for mange forskellige epidemiske sygdomme, som i svundne tider med års mellemrum løb over landene og bortrev store dele af befolkningerne, men en af dem har i særlig grad gjort sig fortjent til navnet og kan betegnes som den egentlige pest. Den begyndte som regel med smerter i lysken og i armhulerne, der udviklede sig bylder, de bredte sig, og mange døde på dette stadium. Blev lungerne angrebet, var ingen redning mulig. Flere af de epidemier, som kendes fra den klassiske oldtid, har utvivlsomt været byldepest, men ingen af dem har sat sig så kraftige spor som den, der rasede ved midten af 1300-årene. Sortedøden, som den senere kaldtes, er den alvorligste sygdomsbølge, der i historisk tid har ramt vor hjemsøgte verdensdel.
Af XX
Den opstod tidligt i 1340’erne, vistnok i Kina, og spredtes med forrygende hast. Det antages, at smittebærerne var lopper – de angreb som regel først rotter, og når disse var døde, flyttede de over på menneskene; hverken lopper eller rotter var der mangel på i middelalderen. 1346-47 rasede sygdommen i Bagdad, og omtrent samtidig dukkede den op i Konstantinopel, hvorfra den ad søvejen bredte sig til de øvrige Middelhavslande og videre op langs Atlanterhavskysten til Nederlandene og England. Helt til Færøerne nåede den, derimod ikke til Island og Grønland, fordi ingen skibe i de år fandt vej derop. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1994:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
