
Byens navn
Mellem arkæologien og stednavneforskningen består en lang tradition for samarbejde. Stednavne kan således føre på sporet af nedlagte bebyggelser – men at samarbejdet også kan gå den anden vej, skal der her gives et eksempel på.
Af Morten Axboe

Ribes grundlæggelse og udvikling har flere gange – og med god grund – været behandlet her i bladet. Udgravninger gennem de seneste årtier har ikke blot øget vores viden om byen radikalt, men også bragt resultater frem, som ikke er set andre steder (se Skalk 1988:4 og 1991:5). Stedets tidlige historie kan kort ridses således op: I begyndelsen af 700-årene blev nogle indtil da dyrkede marker nær den nuværende Ribe Å forsætligt dækket med sand – skønsmæssigt flere tusinde vognlæs som en slags byggemodning – hvorefter området blev taget i brug som markedsplads. Dennes nærmere udseende kendes ikke, men i begyndelsen af 720’erne skete der en vigtig omlægning. En gade blev anlagt parallelt med åen, men i nogen afstand fra denne, og til begge sider blev anlagt lange, smalle parceller. De var 6-8 m brede og lå vinkelret på gaden, og skellene bestod af grøfter og lave fletværkshegn. Håndværks- og handelsfolk slog hytter og boder op, og det efterladte affald blev med mellemrum dækket og jævnet af nye sandlag. Alligevel lå grænserne mellem jordlodderne fast gennem de mere end 100 år, pladsen var i brug. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)
Udgave: Skalk 1997:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Troldmandstasken

Vinlandspil

Milevognen

Hypokras

