Byens navn

Ribes grundlæggelse og udvikling har flere gange - og med god grund - været behandlet her i bladet. Udgravninger gennem de seneste årtier har ikke blot øget vores viden om byen radikalt, men også bragt resultater frem, som ikke er set andre steder (se Skalk 1988:4 og 1991:5). Stedets tidlige historie kan kort ridses således op: I begyndelsen af 700-årene blev nogle indtil da dyrkede marker nær den nuværende Ribe Å forsætligt dækket med sand - skønsmæssigt flere tusinde vognlæs som en slags byggemodning - hvorefter området blev taget i brug som markedsplads. Dennes nærmere udseende kendes ikke, men i begyndelsen af 720’erne skete der en vigtig omlægning. En gade blev anlagt parallelt med åen, men i nogen afstand fra denne, og til begge sider blev anlagt lange, smalle parceller. De var 6-8 m brede og lå vinkelret på gaden, og skellene bestod af grøfter og lave fletværkshegn. Håndværks- og handelsfolk slog hytter og boder op, og det efterladte affald blev med mellemrum dækket og jævnet af nye sandlag. Alligevel lå grænserne mellem jordlodderne fast gennem de mere end 100 år, pladsen var i brug. (Fig. 1)

De landsbyer, som datidens bønder var vokset op i, så ganske anderledes ud. De bestod af et antal store gårde, som lå på hver sin solidt indhegnede jordlod, 35-50 m på hver led. Inden for hegnet lå, omgivet af en del mindre bygninger, gårdens hovedhus (se Skalk 1984:3), og alene dettes dimensioner svarede omtrent til en parcel i Ribe. For de lokale bønder må handelspladsen have været et højst besynderligt syn.

Ideen var imidlertid bæredygtig. Handelsplads blev til by, byen voksede og blev efterhånden en af de vigtigste i middelalderens Danmark. Åen, hvor det hele var begyndt, fik navn efter byen. Tidligere menes den at have heddet Far, dvs den farbare eller sejlbare å. Det gamle ånavn er endnu bevaret i navnene Farris (kratskoven ved Far) samt Nørre og Sønder Fårup (torp- eller udflytterbebyggelserne ved Far).

Men nu til selve navnet Ribe, kan der siges noget begrundet om det? Navnet optræder i talrige kilder fra vikingetid og middelalder, men altid på latin og oftest i formen Ripa eller som afledningen ripensis. På latin betyder navneordet ripa meget passende flodbred, men det forekommer ikke sandsynligt, at et udtryk fra de senere, udefra kommende gejstlige har udkonkurreret et allerede eksisterende navn. Ordet ripa fandtes også i nordisk, her med betydningen stribe eller strimmel. Denne mulige oprindelse har været nævnt fra stednavneforskeres side, men uden at en dybere forståelse var opnået.

Her er det, at arkæologien måske kan yde et bidrag. De mærkelige lange jordlodder havde man ikke før set magen til, og især i vinterens stille tid må opdelingen ved grøfter og hegn have været iøjnefaldende. Hvad var da mere nærliggende end - måske med en let hovedrysten over det nymodens påhit - at kalde pladsen for Stribestedet eller Strimlerne, kort sagt: Ribe?