
Bryggen
Tørfisk, smør, tran, skind, korn og mel, vin, malt og honning er nogle af de varer, som skiftede ejer i Bergen og gjorde den til Norges vigtigste by. Den skal være grundlagt ca 1070 og nåede hurtigt den omtalte position, som den bevarede meget længe. Her mødtes mange slags folk: svenskere, danskere, islændinge, englændere, tyskere. De sidste blev mere hjemmevante, end bergenserne brød sig om.
Af Harald Andersen

Tyskebryggen – eller Bryggen, som nordmændene foretrækker at kalde den – ligger som et levende minde om al denne virksomhed. Velbekendt og karakteristisk er rækken af knejsende trægavle ud mod gade og kaj. Bag gavlene ligger lange rækker af tæt sammenbyggede huse med svalegange og fremspring; her havde – og har – handelens folk deres tilhold. Bebyggelsen er opdelt i »gårde«, der hver især består af to husrækker med en smal passage imellem. Disse gårde, som altså snarere er gader, har navne: Bredsgården, Enhjørningen, Svensgården o.s.v. – navne der ofte kan spores langt tilbage i middelalderen. Husene selv kan desværre ikke følge med. Bryggen har ofte været hærget af ildsvade, og bortset fra enkelte stenhuse er intet nu ældre end 1702.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 1964:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Til alvor eller leg?

Pige i blåt

En spionhistorie

Ora, ora

