
Brydningstid
Virkeligt store gravhøje er der ikke mange af her i landet, og det er yderst sjældent, spaden sættes i et sådant anlæg. Højen, der her skal omtales, hører til disse undtagelser. Den var knap tredive meter i diameter og mere end fire meter fra bund til top, altså langt over gennemsnittet for danske oldtidsminder. Stedet er Vroue hede syd for Skive, og hvis læserne skulle finde egnen bekendt, er det ikke uden grund, både Vroue hede og den nærliggende Sjørup plantage har nemlig flere gange været fremme her i bladet (1973:4, 74:3, 77:5 og 81:3). Der er inden for de senere år foretaget omfattende undersøgelser, og det var gennem disse opmærksomheden blev henledt på højen, som var stærkt forgravet i den ene side, men ellers intakt.
Af Erik Jørgensen

Man forestillede sig, at højen kunne indeholde en jættestue – sandsynligvis ødelagt af indbryderne – men den grav, der viste sig i højmidten, havde kun formen til fælles med jættestuen. Om plyndring var der ikke tale. Det store gravrøverhul har ganske vist berørt anlægget, men uden at gøre nævneværdig skade. (Fig. 1, Fig. 2)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Enkeltgravstid (2850 til 2351)
Udgave: Skalk 1985:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Skatten fra Læsø

Misundelsesværdigt

Kirken og grisene

Lommelygtearkæologi

