Brudsølv

Egnen omkring Boeslunde i Vestsjælland er berømt for sine bronzealderfund (især guldkarrene fra banken Borgbjerg), men i den sidste tid har også jernalderen gjort sig bemærket i usædvanlig grad – ja faktisk er området her blevet et af de steder i landet, hvor vi har det bedste overblik over den sene oldtids bosættelser, og det skønt spaden endnu ikke for alvor har været sat i jorden. Det skyldes især amatørarkæologen Ole Bundgaard, der har afsøgt talrige marker og derved gjort mange vigtige fund i bedste samarbejde med Nationalmuseet. Det meste er bronzesmykker. De vidner om velstand og er i sig selv af betydelig interesse til belysning af prydkunsten i germansk jernalder og den efterfølgende vikingetid. 

Af Flemming Kaul

Billede

En af Bundgaards pladser ligger ved Neble lidt nord for Boeslunde. Her har han inden for et begrænset område opsamlet ikke blot de omtalte smykker, men også hele og ituklippede sølvmønter, stumper af snoede sølvringe samt sølvbarrer og dele af sådanne – netop de sager, vi kender fra vikingetidens værdidepoter. Alt talte for, at det drejede sig om en af ploven splittet sølvskat, og efteråret 1989 blev en udgravning sat i værk for at se, hvad der måtte være tilbage. Vi var heldige: en del af forrådet lå endnu urørt i jorden. Dette gør fundet til noget ganske sjældent. Langt de fleste af de oldtidsskatte, vi kender, har museumsfolkene fået præsenteret løsrevet af deres sammenhæng ved pløjning, grusgravning eller dræning. For en gangs skyld fik vi mulighed for selv at gøre vore iagttagelser. 


I første omgang gjaldt det at få kortlagt fundene for at finde frem til samlingens arnested. Ved hjælp af en rendegraver med bred skovl skrælledes et tyndt lag af mulden, og den nye overflade, som fremkom, blev derefter gennemgået med metaldetektor (Fig. 1). Så høvledes igen et lag af, ny afsøgning o.s.v. På den måde sikrer man sig, at metaldetektoren, der ikke rækker særligt dybt, når det gælder ganske små genstande, »overser« mindst muligt. De fund, der som ventet fremkom, blev kortlagt efterhånden, og snart kunne vi bedømme situationen: de små genstande dannede tilsammen som et bånd, der strakte sig ned ad en svag skråning (Fig. 2, Fig. 3, Fig. 4, Fig. 5). Nye baner blev skrællet af, og vi kunne stadig følge dette bælte af sølvsager. Fundmængden blev stedse tættere, i hver kvadratmeter fremkom nu fund, og endelig viste metaldetektoren, at der skjulte sig noget stort under overfladen. 


Udgave: Skalk 1990:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.