
Bronzestøberens hus
Færdes man i Vendsyssels højland, kan man ikke undgå at lægge mærke til de talrige kuplede gravhøje, der stadig pryder morænelandskabets bakkedrag, selv om de i de senere år har fået hård konkurrence fra moderne vindmøller. Flertallet af højene er sandsynligvis opført i ældre bronzealder, og datidens bondebefolkning ser ikke ud til at have været fåtallig. Konkrete spor af bebyggelser fra denne tid var imidlertid ikke kendt indtil for et årti siden. Da de endelig dukkede op, skete det til gengæld med manér.
Af Torben Nilsson

Historien tog sin begyndelse allerede i 1964 ved landsbyen Thorshøj, ca 13 km vest for Sæby. Forårspløjningen var godt i gang på ejendommen Store Tyrrestrup, da ejerens søn, skoleelev Edgar Jensen, fandt en lille bronzeøkse i nærheden af en gravhøj. Han lagde mærke til, at der på findestedet var en mørk plet med oppløjet trækul, og de efterfølgende år kunne denne genfindes i markoverfladen efter pløjning. Ved gentagne eftersøgninger over en årrække lykkedes det umiddelbart omkring pletten at finde yderligere fem økser samt en klump smeltet bronze.
I 1988 blev bronzesamlingen overdraget til museet i Hjørring, hvor man kunne fastslå, at der var tale om sager fra midten af ældre bronzealder, omkring 1400 før Kristus. Det var oplagt at forsøge at finde mere, og ved nøje eftersøgning på stedet dukkede endnu tre genstande op – to økser og en barre. Få dage efter kom en sidste økse til – den var samme forår fundet af en skoleelev, som skød genvej over marken, og ved den lokalhistoriske forenings mellemkomst fandt den nu sin plads mellem de andre stykker.
Det samlede antal bronzer var dermed oppe på elleve med en vægt på ca 3,2 kg. Økserne optrådte i to forskellige former: to skaftrørsøkser (også kaldet celte) og syv afsatsøkser, såkaldte pålstave – et oldislandsk udtryk, som blev genoplivet i arkæologiens barndom. Genstandene, der jo var fundet på omtrent samme sted, syntes at være samtidige, og det var derfor sandsynligt, at de var nedlagt sammen. Der kunne gemme sig mere under mulden, så et forsøg måtte gøres på at finde det sted, hvor sagerne havde været nedgravet. Med en rendegraver blev pløjelaget afrømmet, men heldet udeblev i første omgang. Det præcise nedlægningssted blev ikke fundet.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Ældre bronzealder (1700 til 1101)
Udgave: Skalk 1997:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Giganthallen i Norge

Et omstridt hus

Skørtejægere

8270 Skidenpyt

