
Bronzens mestre
Lurerne hører til dansk oldtids allermærkeligste frembringelser, ikke på grund af deres musikalske præstationer, men som tekniske mesterværker. At man for næsten 3000 år siden har behersket støbekunsten i en grad, så at man har kunnet fremstille disse 1,5-2 meter lange, ganske tyndvæggede og dristigt svungne rør, er simpelthen utroligt.
Af Henrik Thrane

At luren er et dansk instrument, kan man overbevise sig om ved at betragte udbredelseskortet på næste side; langt de fleste er fundet i Danmark, ofte nedlagt parvis i moser. Tager man alt med – dansk som udenlandsk, også det man kun kan læse om – kommer man op på 39 fund omfattende ca 60 lurer. Tidsmæssigt rækker de fra slutningen af ældre bronzealder til slutningen af yngre, ca 600 år. Hvor og hvordan disse særprægede blæsehorn har været brugt, ved vi ikke, men det er nærliggende, at de kan have fungeret ved fester og vel snarest dem, man afholdt til gudernes ære. I den retning peger også findestederne: moserne. Når så mange er havnet dér, må det skyldes, at de efter endt jordisk brug er overgivet til de højere magter.
Nu til dags graves der sjældent i moser, så der er blevet langt mellem lurfundene, men enkelte er dog dukket op i vort århundrede. I Hallenslev, Vestsjælland, fandtes i 1954 dele af en lur og ved Hirtshals i Vendsyssel fremkom 1988 et lurpar, itubrudt, men med næsten alle stykker i behold. Vil man se lurer, kommer man ikke uden om Nationalmuseet. Samlingen dér er enestående. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Yngre bronzealder (1100 til 501)
Udgave: Skalk 1994:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





