Brokkernes budskab

Vitskøl Kloster i Himmerland, grundlagt 1158 af Valdemar den Store i taknemmelighed over sejren på Grathe Hede, har som de fleste andre klostre en lang og broget bygningshistorie. Som skik var, begyndte man med kirken, og den var stort tænkt – ja i virkeligheden af et format, så at den, hvis den nogensinde var blevet fuldført efter planen, ville have været den største i Danmark. Så vidt nåede man imidlertid aldrig, pengene må være sluppet op, så det pragtfulde kor, man startede med, fik kun følge af et ganske kort skib. Ved Reformationen blev klostergodset kongeligt len, men ikke længe efter kom det på private hænder, nu som herregården Bjørnsholm.

Under Syvårskrigen (1563-70) mistede kirken sit kobbertag; det blev rekvireret af Frederik 2. til militært brug. Som erstatning lod lensmanden den dække med tagsten, men kun halvdelen – åbenbart slap pengene også her op, for resten måtte nøjes med halmtag. Bygningen gik mere og mere i forfald, og i det følgende århundrede bliver en ny kirke taget i brug. Af den gamle er nu kun ruiner tilbage, dog bortset fra et sakristi, som findes delvis bevaret i det gamle klosters stærkt ændrede østfløj. Det nævnte sakristi var i 1990 genstand for en undersøgelse, og for at komme frem til det oprindelige gulvniveau måtte 20 kubikmeter brokker skovles op og køres ud på trillebør. Mellem brokkerne var en del tagsten af typen vingetegl, og nogle af dem havde indstemplede fabriksmærker på nakken (den del af teglet, der har hvilet på taglægten). Disse mærker er interessante, fordi de giver oplysninger om, hvor teglene kom fra. (Fig. 1, fig. 2)