Broder Niels’ kalk

De mange forsvundne gudshuse var i den katolske tid fyldt med prægtigt inventar. I de mørke tårne hang tunge malmklokker, og nede i kirkerummene skinnede talrige altertavler den andagtssøgende i møde. Der var dyrebare skrin med relikvier og altersæt af ædle metaller. Af alt dette har kun ganske lidt overlevet til i dag. Slid og ændrede moder har gjort sit, og dertil kan føjes brand, konfiskationer og gement tyveri. De hellige kar, kalke og diske, var der især bud efter, de var jo af ædelmetal og kunne let omsmeltes. Juni 1529, altså før selve reformationsåret, kvitterede kongen, den luthersksindede Frederik 1., for modtagelsen af fire kalke fra Viborg Sortebrødrekloster og én fra Gråbrødreklostret. Flere er sikkert fulgt efter, og det forlyder, at de reformationsivrige borgere i Viborg 1530 skal have overfaldet selve bispens kapellan, da han stod for alteret i Domkirken, og frarøvet ham kalk og disk (dog vist ikke med omsmeltning for øje). Det har indtil for få år siden været den almindelige opfattelse, at intet af Viborgs middelalderlige altersølv var bevaret til i dag, men det er forkert. En enkelt kalk har overlevet. (Fig. 1)

Det var en notits i Traps Danmark, der førte på sporet. I Kastbjerg kirke syd for Mariager fjord skulle være en »smuk sengotisk kalk, der har tilhørt Skt Jacobs kirke i Viborg«. Et besøg bekræftede påstanden: kalken eksisterer, den er af forgyldt sølv, 18 cm høj og velbevaret; det sidste må fremhæves, fordi vore middelalderlige kalke gennem tiderne ofte er blevet ændret. På fodens overside ses seks billedfelter, de fem viser planteslyng, det sjette en mandsperson med glorie, altså en helgen. I den ene hånd har han en vandringsstav, i den anden en muslingeskal, og endnu en muslingeskal ses på den bredskyggede hat, han bærer under glorien. Det er Skt Jacob (eller Ib, som han kaldtes i Danmark); hans helgenattribut var netop »Ibsskallen«. Langs randen af foden er der en indskrift med gotiske minuskler: den er på latin og svært læselig, men lader sig dog tyde således: »Broder Niels, kaldet Mav, gav mig til Skt Jacobs kirke. Viborgensere, tænk på ham«. (Fig. 2)

Skt Jacobs kirke, der lå nordligt i Viborg, nær byens Johanniterkloster, som den var tilknyttet, blev revet ned i forbindelse med reformationen; dog skånedes i første omgang tårnet, hvor byens stormklokke hang. Hvad der i brydningsårene skete med kalken, vides ikke, men dens overdragelse til Kastbjergkirken er belyst gennem et nyere kirkebeskrivende værk, der må have sin viden fra en ældre, nu ukendt, kilde. Kalken er, siges det, »skænket af landsdommer Kjeld Krag til Trudsholm«. Kjeld Krag, der var født i nærheden af Viborg, og som 1673 blev bisat i samme bys domkirke, ejede herregården Trudsholm i Kastbjerg sogn, og har skænket den derværende kirke flere stykker kostbart inventar. Oplysningen om kalken står da sikkert til troende.

Kalken kan efter sin form og udsmykning dateres til ca 1400, så det er omkring den tid, vi skal lede, hvis vi vil identificere dens oprindelige giver, broder Niels Mav. Betegnelsen »broder« henfører ham til klosterlivet, og det er nærliggende at tænke på Johanniterklostret i Viborg, der som nævnt var Jacobskirkens ejer. I det forholdsvis store navnemateriale, som er bevaret fra denne stiftelse, optræder en prior, der kan være den eftersøgte, men navnet er utydeligt skrevet, så sikkert er det ikke.

Apostlen Jacob skal ifølge legenden have vundet martyrkronen i den nordvestspanske by Santiago, som dermed blev et yndet valfartssted for pilgrimme fra hele den katolske verden. Vi kan forestille os, at broder Niels var en af disse, og at han, da han kom hjem - sikkert smykket med Ibsskallens eftertragtede tegn - har skænket en kalk til helgenens kirke som tak for vel overstået færd. At han samtidig satte sig selv et minde har nok også spillet ind. Viborgensere tænk på ham!