
Bramslevskattene
Først var der én mønt, og pludselig var der hele to vikingeskatte på en mark ikke langt fra Fyrkat! Bramslevskattene er af en sådan rigdom, at bebyggelsen må have haft en særlig status i vikingetiden.
Af Torben Trier Christiansen, Nordjyske Museer, Helle W. Horsnæs, Nationalmuseet og Kirtsine Pommergaard, Nationalmuseet

Blandt de mange tusinde detektorfund, som disse år indleveres til danske museer af private detektorbrugere, er enkelte typer påfaldende svagt repræsenteret. Dette er f.eks. tilfældet for de små halvbrakteater slået i Hedeby i 900-tallet – ikke mindst de meget tynde og dermed skrøbelige korsmønter fra Harald Blåtands tid (konge ca. 950-987) (fig. 4). Da detektorbrugeren Jane Foged-Mønster og hendes kollegaer fra Nordjysk Detektorforening under en fællessøgning i efteråret 2022 stod med flere mønter fra kong Haralds tid i hånden, blev det derfor hurtigt klart, at de her ved Bramslev, 8 km nordøst for ringborgen Fyrkat ved Hobro, havde valgt den helt rigtige mark til en af årets søgninger.
Tidligere registreringer af spredte grubehuse på luftfotos af marken var årsagen til detektorfolkenes fokusering på netop dette areal. De mange mønter og stykker af brudsølv, som nu dukkede op, fremkom i den nordøstlige del af det ca. 4,5 ha store bebyggelsesområde. Efterfølgende indledende undersøgelser på stedet viste, at de spredte fund af mønter og brudsølv på markoverfladen stammede fra to deponeringer/skatte. Sidenhen er en større flade omkring nedlægningsstederne blevet undersøgt. De to skatte, der begge kan dateres til slutningen af 980’erne, var tydeligvis blevet nedlagt i en bebyggelse.
Skalk 2025:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl.
Læs endnu mere om fortiden

Den halshuggede jomfru

Juleevangelium

Guldhullet

Et træhus

