Brændoffer

Få egne i Europa har lige så mange belæg for offerhandlinger i bondestenalderen som det sydskandinaviske område. Nedlægninger af forskellige genstande i vådområder er sket i meget stort omfang (se Skalk 1996:3); lerkar og flintøkser hører til de mest kendte fund, men mange andre offergaver som kvæg og mennesker – det højeste offer – er også blevet fundet i moserne. Men der er andre spor, som må opfattes som steder, hvor offerhandlinger har fundet sted. Ud for storstensgrave findes der ofte flintredskaber, som har været udsat for kraftig varme. Herved ændres flintens farve til hvid og sprækker dannes, hvilket let kan medføre itusprængning -det drejer sig først og fremmest om økser. Også i de store, grøftomgivne pladser af Sarup-type finder man ofte store, hvide øksebrudstykker. Sarup-an-læggene opfattes gerne som en slags samlingspladser, hvor forskellige ritualer har fundet sted (se Skalk 1982:2).

Af Lars Larsson

Billede

I sydskandinavisk arkæologi har man ikke interesseret sig synderligt for brændofre, men man behøver blot at læse i Bibelen eller i klassiske kilder for at fa et indtryk af, hvor vigtige de var for menneskene i Middelhavsområdet. De nævnte fund fra nordiske grave og samlingspladser viser, at brændofre også her var en vigtig del af ritualerne. Endnu en fundkategori har nu meldt sig.

Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Enkeltgravstid (2850 til 2351)

Udgave: Skalk 2001:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.