Bråvalla

Nu lød lurerne, og begge hære brød frem med vælde. Det var, som himmel og jord flød sammen, skove og agre syntes at synke, alt stod i et, det |amle gabsvælg kom igen, himmelsk og jordisk hvirvlede i ét, i vildt virvar, alt ludede mod undergang. Da først spydene kastedes, lød et ulideligt brag og bulder og fyldte alt med utroligt drøn. Damp fra sårene dækkede brat himlen med dunst; sollyset skjultes af spydenes hagl; kraftigt greb spydkasterne ind i kampen. – Da flød blodet i stride strømme, sved randt af kamptrætte kroppe, vidt og bredt lød våbnenes gny. Starkad – styrtede Hake, den djærveste af daner, til jord, men fik selv til gengæld et sår af ham, så lungen hang ham ud af brynjen, og halsen til hælvten var hugget over. – Skyde-færdige guter havde spændt strengene sa stramt, at pilene trængte tværs gennem skjolde; intet voldte værre mandslæt; gennem brynjer og hjelme borede de spidse odde sig lige så let som i våbenløse kroppe. Ubbe Friser, Haralds raskeste kæmpe og højere end alle andre, sårede elleve i åben strid og fældede fem og tyve store kæmper, alle sveer og gøter af æt. – Fast havde alle vendt sig til flugt, da Hadd, Roald og Gretter gik djærvt frem at vove en dyst -. Hundrede og fire og fyrretyve pile sad borede ind i kæmpens bryst, før han mat og mødig sank i knæ -.