
Bornholmske billeder
Antallet af bronzealderens stenbilleder, de såkaldte helleristninger, er øget voldsomt i de seneste år. Så sent som i dette års tredje Skalk-nummer blev der givet en oversigt over motiverne fra Bornholm, som på grund af sine klipper er det vigtigste område i Danmark. Men tilvæksten af hidtil ukendte lokaliteter fortsætter stadig. I den ganske korte tid, der gik fra bladet var afleveret til trykning og til abonnenterne modtog det med posten var der dukket ikke mindre end fem nye felter op med billeder.
Af Martin Stoltze

Billederne kommer imidlertid ikke frem af sig selv. Den nye viden er et resultat af en målrettet eftersøgning. De let tilgængelige synlige klippeflader er mange steder afsøgt, så nu gælder det klippeflader under den nuværende jordoverflade. Mange af Bornholms gammelkendte helleristninger blev også fundet under jordlag, som blev bortgravet som forberedelse til stenbrydning. Det gælder således den kendte lokalitet Madsebakke, som lå skjult under ca. 30 cm jord. Jordlagene kan både skyldes naturlig overvoksning og landbrugets aktiviteter gennem tiderne.
I Sverige har Kenneth Ihrenstam og Sven-Gunnar Brostöm nået forbløffende resultater ved at søge efter helleristninger på jorddækkede klipper, som lokaliseres ved at stikke i markoverfladen med et jernspyd og undersøges ved at grave jorden af. Bornholms Museum bad derfor artiklens forfatter om at gå på jagt i nogle af de velkendte områder på Nordbornholm.
Ved hjælp af luftfotografier, som er optaget en tør forsommer, er det ikke vanskeligt at finde klipper under overfladen. Her bliver kornet tidligere gult på grund af udtørring, eller også vokser det slet ikke. Man lærer snart at vurdere på plettens farve, hvor langt nede klippen er, og så gælder det om at genfinde pletterne i marken. I den tørre maj 2005 var det let; og ellers kan man som svenskerne tage et jordspyd til hjælp.
Udgravninger fra de senere år har vist, at jorden på og omkring helleristninger kan indeholde andre arkæologiske spor. At fjerne uforstyrrede lag er derfor at betragte som en egentlig udgravning, men her taler vi kun om pløjelag, hvor dyrkningen mange gange har vendt rundt på jorden. Ofte er mulden endda trukket op over klippeflader, som er synlige på ældre luftfotos.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Yngre bronzealder (1100 til 501)
Udgave: Skalk 2005:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Træsko

Og se, der var runer på den!

Ægteskab og brudestykke

Voldgravens fuglespyd

