Bornholms største skat

Bornholms hidtil største vikingetidsskat så dagens lys, da amatørarkæolog Finn Jensen i august 2006 gik en tur over marken ved Nørremølle lidt nord for Nexø. Her fandt han en stor koncentration af sølvgenstande i pløjelaget og blev klar over, at det var en nedgravet skat. Bornholms Museum optog skatten, der var deponeret i et lerkar, hvoraf kun bunden stod tilbage.

Nørremølleskatten består af knapt to kilo sølv fordelt på 1194 mønter, 170 smykker og 87 andre genstande som barrer og smelteklumper. Den største gruppe mønter er tyske; 846 stk. udgør omkring halvdelen af skattefundets samlede vægt. Især nordtyske møntsteder dominerer, hvilket hænger sammen med, at man omkring 950 begyndte at udvinde massive sølvforekomster og præge store mængder af mønter i Harzen. Særligt de såkaldte Otto-Adelheid penninge, der formentlig er præget i Goslar, dominerer de danske og skånske fund, og således også Nørremølleskatten.

Den næststørste gruppe af mønter er engelske. Selv om London er stærkt repræsenteret, er de engelske mønter fordelt over flere forskellige møntsteder end de tyske mønter. England havde allerede i vikingetiden et velordnet nationalt møntsystem, hvor mønterne kunne cirkulere frit over hele landet. Det er formentlig derfor, at hele 27 engelske møntsteder er repræsenteret i fundet.

Ud over de tyske og de engelske mønter er der 45 skandinaviske og 8 bøhmiske mønter samt en gruppe på 72 såkaldte kufiske dirhems, præget i de nuværende lande Iran, Iraq, Syrien og Rusland. Ud fra mønternes datering kan vi fastslå, at skatten er gemt væk en gang i 1020’erne eller 1030’erne.

Mens mønterne viser en stærk vestlig orientering, peger smykkematerialet i en anden retning. Den overvejende del af smykker er fra det slaviske område i det nordlige Polen, mens en del arm- og halsringe ikke kan stedfæstes nærmere end til Skandinavien eller det baltiske område. Sammensætningen af skatten passer dermed ind i det generelle billede, vi har af skattefundene på Bornholm. I den tidlige vikingetid domineres de af kufiske dirhems, men fra første halvdel af 1000-årene bliver de østlige mønter erstattet af vestlige mønter fra især Tyskland og England.