Borgmesterens badstue

I 1493 led Næstveds borgmester Mogens Tuesen en ynkelig død. Kvalt under et voldsomt brækningsanfald fremkaldt af fylderi styrtede han om, inden han nåede at modtage hostien og den sidste olie. Sådan beskrives i hvert fald borgmesterens endeligt af munken Tidike Hansen fra Skovkloster. Man aner, at den afdøde ikke hørte til klostrets nærmeste venner, og at et sådant modsætningsforhold har eksisteret, fornemmes gennem andre af datidens sparsomme skriftlige kilder. Hvad årsagen til uoverensstemmelsen har været, kan man kun gætte på, men måske har det drejet sig om, hvem der egentlig havde magten i Næstved, den kirkelige institution på Skovkloster (det nuværende Herlufsholm), der siden 1100-tallet havde nydt godt af særlige privilegier, eller byens verdslige råd-mænd, repræsentanterne for den stadig voksende borgerstand. Godt 40 år senere løste Reformationen problemet, men ved udgangen af 1400-årene stod det katolske verdensbillede endnu uantastet for de fleste.

Af Thomas Roland, Lene Høst Madsen