Bogsamleren
Folk, som en septemberdag i 1786 – for netop 200 år siden – færdedes i det indre København, kunne ikke ane, hvilken kostelig skat, der var læsset på de vogne, de så køre fra den store bygning bagved det i et årstid ubeboede Thottske palæ på den nordre side af Kongens Nytorv, forbi Charlottenborg, langs Holmens Kanal (der dengang faktisk var en kanal) og videre over Holmens vindebro til den store biblioteks- og kunstkammerbygning, Frederik 3. havde ladet opføre mellem Tøjhuset og Proviantgården. Dér var man fuldt ud klar over, hvad transporten indeholdt, nemlig første del af den mest værdifulde donation i bibliotekets historie.
Af Palle Birkelund
Man havde prøvet at finde en værdig plads til gaven i det også dengang overfyldte bibliotek. Det drejede sig om ikke færre end 4154 ældre og yngre håndskrifter, som den i september 1785 afdøde storsamler, geheimekabinetsministeren og godsejeren Otto greve Thott havde testamenteret kongen som tak for den nåde, der var vist ham gennem et langt liv og »på det at disse i så mange år på så adskillige steder med så stor flid og ikke mindre bekostning, ja endog med megen held tilvejebragte samlinger ikke igen skal adspredes, men komme det almindelige til nytte«.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1986:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
