Børs til salg

Kongen havde mange jern i ilden, og handelen blev i stor udstrækning fremmet i hans lange regeringsperiode. I begyndelsen af denne var landet i en økonomisk fremgangsrig tid, der gjorde det muligt at styrke landet politisk og økonomisk. Interessen for byerhvervene blev skærpet i disse år. Nyanlagte byer og andre byer, som blev anset for at være særligt betydningsfulde, blev begunstiget med særlige rettig­heder.

Både kommercielle og militære interesser spillede ind. Således blev Christianstad (nu Kristianstad) i Skåne og Glückstadt ved Elben begunstiget. I København blev bydelen Christianshavn anlagt, hvis omgivende voldanlæg afsluttede den forsvarsmæssige ring om hovedstaden. Samtidig blev der skabt nye rammer for etablering af skibsværfter og handelskompagnier. Dermed opstod der også et behov for et sted, hvor varerne kunne sælges.

Børsbygningen blev opført på en landtange udgående fra Slotsholmen og var altså tilgængelig for skibe fra begge sider. Landtangen var anlagt umiddelbart inden, i 1618, for at skabe forbindelse til det nyanlagte Christianshavn med den første Knippelsbro, der oprindelig bar navnet Store Amagerbro.

Børsen blev tegnet af Hans von Steenwinckel den Yngre og hans bror Lorenz. Lorenz fik opgaven i 1618, men døde allerede året efter. Herefter blev byggeriet overdraget til Hans von Steenwinckel, som også kom til at stå for en række andre markante bygninger i hovedstaden: Rosenborg Slot, Trinitatis Kirke med Rundetårn samt Nyboder.

I januar 1620 gik man i gang med at opføre Børsen, som er det fineste eksempel på den såkaldte nederlandske renæssancestil i København. På landtangen, som strakte sig ud i havnen, blev der først nedrammet pæle. I løbet af sommeren var arealet indrammet, og tørlægningen kunne begynde. Tømmermester Just Zeug opstillede to vandmøller: den store hestemølle og den lille håndmølle – som navnet antyder, blev den sidstnævnte drevet med muskelkraft. Møllerne var færdigbyggede midt i oktober, men allerede 28. oktober skete der et gennembrud af dæmningen. Vandet løb ind og ødelagde møllerne. Efter reparation kunne tømningen gå i gang, og herefter kørte møllerne dag og nat i omtrent et år, indtil området var tømt for vand.

Efter piloteringen tog man fat på opmuringen af kampestensfundamenterne. Samtidig begyndte udgravningen af havnebassinerne på begge sider af byggepladsen, hvilket voldmester Hans Goldbeck stod for. Børsgraven var 200 m lang, 23,5 m bred og ca. 3,7 m dyb. Fyldet herfra blev brugt til opfyldningen af den nu tørlagte byggegrund. Det store fundament stod færdigt midt i 1621, og murermester Morten Weichart begyndte opførelsen af bygningen i april 1622, og i de følgende to år blev der til byggeriet leveret 263.000 mursten, 300.000 muffer (dvs. hollandske sten til gulvbelægning), 20.326 kridtsten og 548 læster hvid kalk. Frem til 1625 blev yderligere anvendt 76.200 hollandske mursten, 520.720 mursten, 734.306 muffer, 568 læster kalk, 2½ læster ulæsket kalk, 1.303 alen hugget kamp og 1500 alen ølandske fliser. Et enormt byggeri.