
Bøhms fløjte
Når en fløjtenist hører udtrykket en Bøhm-fløjte, går tankerne til den smukke tværfløjte, der omkring 1747 blev udviklet af den tyske fløjtevirtuos, komponist og opfinder Theobald Böhm. Den Bøhm og den fløjte, der her skal tales om, er imidlertid nogle helt andre.
Af Mogens Friis

Gotfred Bøhm var organist ved Vor Frue Kirke i Århus, hvor han sandsynligvis afløste Anders Orgemester, der omtales 1665. Bøhm må have passet embedet fra sidst i 1660’erne og til sin død 8. maj 1677. Hverken organistarbejdet ved Vor Frue Kirke eller det ved Domkirken har været indbringende, og begge embeder blev nogle år senere slået sammen. Selv da har der, som det fremgår af stiftets kopibog 1792, været problemer med at leve af lønnen: »Det er ganske troligt, at de Århus kirker have en lang tid haft liden formue og ikke, skønt til begge kun én organist, har kunnet give ham tilstrækkelig underholdning og løn for hans forretninger ved den offentlige gudstjeneste«.
Bøhm udnyttede imidlertid sit musikalske talent og fik i 1669 kongeligt privilegium til at spille til små fester på »sit positiv, symphonia og hvis andet han lært haver«, hvilket betød, at han på sit lille bærbare orgel, sit clavichord (et tidligt klaviaturinstrument) og øvrige instrumenter havde tilladelse til at gå stadsmusikanten Henrich Bertelsen Kloch i bedene. Det var usædvanligt, og det må være gået ud over Klochs indtægter.
Fra boopgørelsen i forbindelse med skiftet efter Bøhm 12. juni 1678 får vi mere præcise oplysninger om hans instrumenter.
Instrumenterne blev i alt vurderet til 94 rigsdaler og 5 skilling, en pæn sum på den tid. Det lille bærbare orgel, positivet, har naturligt nok været det mest værdifulde og et af de instrumenter, Bøhm havde udtrykkelig tilladelse til at benytte. Symphoniaen, som han også måtte betjene til de små fester, finder vi derimod ikke. Men det ser ud til, at hans enke Dorthe Poulsdatter Kramer, der efter Bøhms død giftede sig igen med efterfølgeren i embedet Jens Hansen, arvede clavichordet. I hendes skifte 28. august 1682 finder vi i hvert fald hele tre tasteinstrumenter.
Sammenholder man instrumenterne og priserne fra vurderingen af Bøhms bo, virker det umiddelbart som en fejl, at elfenbensfløjten er vurderet lavere end for eksempel trompet-marinen, som er et énstrengsinstrument med en trekantet krop, bygget af gran eller fyr. Denne »elfenbensfløjte med hus til« må have være et instrument af blokfløjtetypen. I 1677 var baroktværfløjten helt ny og næppe kommet til Danmark endnu, og renæssancetværfløjter fremstillet af elfenben er sjældne. Nu ved vi ikke, hvor længe Bøhm har haft instrumentet, men netop i årene før hans død optræder denne overgangsblokfløjte mellem renæssance og barok. Vi kender den blandt andet fra en hollandsk bog og gennem 30 eksemplarer på museer og i private samlinger. Heraf er to fløjter fra Christian 4.s tid, der ligger på Rosenborg Slot. Begge er af narhvalstand.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2005:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





