Blotene ved Lillebælt
De skriftlige kilder fra vikingetid og tidlig middelalder såvel som middelalderens sagaer giver dramatiske, men næppe altid lige pålidelige beretninger om den førkristne kultudøvelse. I generationer har arkæologer diskuteret, hvor man kunne finde de kultsteder, der i kilderne betegnes som hørge, vier eller hellige lunde. Indtil for få årtier siden har fund af sikre kultiske anlæg fra tiden op mod kristendommens indførelse været få og for fleres vedkommende diskutable.
Af Mogens Bo Henriksen
Ved Lillebælt og tæt på den nye Lillebæltsbro ligger Jyllandsvej, og her har udgravninger i 1980’erne afdækket to særprægede anlæg. Før jordarbejderne forandrede landskabet, udgjorde området vestkanten af et højtliggende plateau, hvorfra terrænet faldt brat ned mod Lillebælts nordlige og snoede forløb Snævringen, der ligger ca. 600 m mod vest. Ved udgravningerne fandtes en boplads fra bronzealderen og som »bifangst« to gruber, der klart adskilte sig fra bronzealderbebyggelsens affaldskuler.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 2016:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
