Blodpenge

Omkring årsskiftet 1358/59 var Middelfart skueplads for en mordaffære, hvis sidste dønninger først lagde sig i forrige århundrede, et halvt årtusind efter udåden. De myrdede var heller ikke hvem som helst. Det var den mægtige Niels Bugge til Hald, anfører for de jyske herremænd, og hans fæller Uffe Stigsøn til Eskebjerg og Peder Andersen Hvide til Margård, alle fornemme medlemmer af dansk uradel. De tre - melder overleveringen - faldt i baghold ved overfartsstedet vest for byen og blev dræbt af tre fiskere, der som våben brugte grebe, nemlig dem hvormed de til daglig gravede orm til fiskeriet. Ugerningsmændene - og nu er vi på historisk grund - idømtes en mandebod at udbetale hvert år, så længe de levede, og derefter af deres efterkommere til evig tid. En sådan arvestraf er uhørt i dansk retshistorie, den minder snarest om Moseloven. Det var i det hele taget en besynderlig historie, selv for en urolig tidsalder.

Af Joel Berglund