Blæsehorn

Der er det mærkelige ved arkæologien, at man tilsyneladende kan blive ved med at gøre nye fund. Det gælder ikke kun ved udgravninger, men også i museernes magasiner. Man kunne måske tro, at det skyldes manglende overblik eller orden på museerne, men der er oftere tale om, at nye jordfund frembringer ny viden, så gamle fund pludselig fremstår på en anden og klarere måde end tidligere.

Af Jørgen Ilkjær

Billede

I 1998 fremkom to tyske forskeres fremlæggelse og ny bearbejdning af fundene fra Nydam Mose. Alt blev tegnet og beskrevet, og i det store katalog var der et ubestemmeligt træstykke, der tiltrak sig opmærksomheden. Det er hvælvet på den ene side og udhulet på den anden, længden udgør ca 17 cm; bredden øges fra 24 mm i den ene ende til 32 mm i den anden. To udsparede riller på ydersiden viser, at der må være tale om den ene halvdel af et todelt rør, som har været holdt sammen af omkringløbende bånd. Ved den ene rille er træstykket gået itu og har tydeligvis været længere. I den anden ende er hulningen tragtformet.

Periode: Jernalder, Romersk jernalder

Udgave: Skalk 2002:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.