Bjørne, elge og shamaner
Ved landsbyen Kirial få kilometer vest for Grenaa på Djursland fører hovedvej 16 henover en lav bakke, der bærer navnet Kainsbakke. Det, der i dag er en upåfaldende forhøjning i landskabet beliggende mere end 8 km fra nærmeste kyst, var i bondestenalderen en hellig ø. Denne ø lagde for 5.000 år siden jord til en af Danmarks største stenalderbopladser. Det er dog langt fra kun på størrelsen, at bopladsen udmærkede sig. Her udspillede sig dramatiske og eksotiske begivenheder, der involverede bjørne, elge og tilmed en pelikan, og vidner om indbyggernes tætte forbindelser henover Kattegat til Vestsverige. Herom skal der berettes i det følgende.
Af Lutz Klassen
Speciel topografi
I stenalderen så Djursland meget anderledes ud end i dag. Under den sidste istid havde de enorme ismasser, der lå hen over Skandinavien, presset jordoverfladen flere meter ned. Derfor lå havspejlet for 5.000 år siden i den nordøstlige del af halvøen omkring 5 m højere end i dag, og Kolindsund-fjorden gennemskar hele Djursland på langs. Det nordlige Djursland og Rougsø var store øer, og mange steder skar mindre fjorde sig ind i landet. Ved landsbyen Enslev strakte en mindre sidegren af Kolindsund-fjorden sig hele 3 km ind i det nordlige Djursland. For enden af denne krumme havarm lå holmen Kainsbakke, der mod syd var afgrænset af fjorden, mens resten af bakken var omgivet af en flere hundrede meter bred krans af sump og mose (fig. 1). Moserne var i sig selv omgivet af en nærmest cirkelrund krans af stejle bakker. Selve holmen havde derfor ingen direkte forbindelse til fast land og var i realiteten en ø, som kun kunne nås med båd ad Kolindsund-fjordens sidegren.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Jættestuetid (3300 til 2851)
Udgave: Skalk 2019:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Anglerriget - storhed og fald
Borgeby
Guldhullet
Fremgangsmåden
