Bindeleddet mellem øst og vest

En ny analyse af mulige produktionssteder for guld­smykkerne fra Fæsted afslører spændende nyt om de øst-vestgående relationer i vikingetidens Danmark.

Af amatørarkæolog Flemming Fabriciusen-Nielsen, museums­inspektør Lars Grundvad og ph.d.-stipendiat Sandie Holst

Billede

I 2016 så den store guldskat, Fæstedskatten, dagens lys ved Harreby i Sønderjylland. Den rummer ca. 1,5 kg guld samt en smule sølv og dateres til midten af 900-tallet. Fæstedskatten er efterhånden velbeskrevet i Skalkregi (Skalk 2016:5, 2017:3 og 2022:4). Det samme kan siges om det samlede Tissø­kompleks på Vestsjælland. Bedst kendt fra Tissø er nok den 1,83 kg store vikingetids guldhalsring, som blev fundet i 1977 (Skalk 1977:3). Begge lokaliteter har afsløret stor rigdom og levn efter kongsgårde, som er præget af en række karakteristiske ligheder, der har været med til at definere, hvordan vi formoder elitens ejendomme og residenser i sen germansk jern­alder og vikingetid har set ud. Det er da også blevet foreslået, at både Tissø og Fæsted kan have været under kongeligt eje eller administration. Med en spændende ny opdagelse synes disse kongsgårde at komme tættere på hinanden.

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 2023:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.