Bindebrev
Gækkebrevene er for længst nået frem til deres bestemmelsessted. Nu ligger de og venter på at skulle indfries med påskeæg; sirligt udklippede og med små vers efterfulgt af den lille navnegåde. En vintergæk har måttet lade livet for at følge med i kuverten. Således har traditionen været op til påske siden mellemkrigsårene. Tusinder af børn går nu forventningsfuldt og håber på, at deres navnegåde er så vanskelig at tyde, at der vil indfinde sig påskeæg til højtiden.
Af Annette Hoff
Gækkebrevets historie rækker tilbage til 1850’erne og har rødder i bindebrevet, en anden slags drillebrev, som udløste spiselige sager. Det knyttede sig ikke kun til påskehøjtiden, men hørte til personers navnedage eller én af de fire tamperdage (kvartårlige fastedage). Traditionen med bindebrevene rækker nogle århundreder længere bagud end gækkebrevene, og det var ikke kun børn, som lavede dem. Blandt de ældst kendte danske bindebreve findes i Thomas Kingos bevarede manuskripter et til Brigitte Balslev dateret 1689, og H.C. Andersen var heller ikke ukendt med bindebreve. I fortællingen »Hvad gamle Johanne fortalte« (1872) beskriver den gamle kone landsbyskrædderens stue, hvor der på væggen »hang et bindebrev på rim«.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 2006:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
