Besværlige gæster

I juni måned 1716 sluttede Danmark og Rusland traktat om et fælles angreb på Sverige. Frederik 4. havde endnu ikke opgivet håbet om at genvinde Skåne. Med hjælp af russiske tropper var han sikker på, det ville lykkes.

Af Anne-Mette Eriksen

Billede

Midt på sommeren ankom tsar Peter den Store i egen høje person til København efter først at have gjort ophold på Falster (se herom side 23 i dette nummer). Om tsarens voldsomhed og mangel på opdragelse gik der mange historier, så Frederik 4. har sikkert følt sig lidt beklemt, da han i sin gondol blev roet ud til tsarens skib, som lå opankret på reden. Det første møde forløb imidlertid overmåde hjerteligt; den spinkle konge og den russiske bjørn omfavnede hinanden, mens kanonerne tordnede til velkomst. Derefter dirigerede Peter selv de ledsagende fartøjer ind i havnen. (Fig. 1)

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 1977:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.