Bersærk på julebesøg

Henimod jul kom Gretter en aften til en bonde, som hed Einar, en rig mand med kone og giftefærdig datter. Datteren hed Gyrid, en smuk kvinde; hun blev anset for et udmærket gifte. Einar indbød Gretter til at blive julen over; det tog han imod.

En dag i julen fik Einar besøg af en stor flok banditter, hvis fører Snækoll var en Berygtet bersærk. Snækoll forlangte af bonden, at han enten godvilligt skulle overlade ham datteren Gyrid eller værge hende ved holmgang. Einar, som ikke var nogen ung mand mere og dertil uvant med strid, vidste ikke sine arme råd; han hviskede til Gretter og spurgte, om han ikke kunne finde på noget – »Sadan en vidt berømt mand som du«. Han skulle ikke sige ja til andet, end hvad han kunne indgå på uden forsmædelse, rådede Gretter ham. Bersærken sad på sin hest. Han havde en hjelm på hovedet; kindvisiret var ikke spændt. Da det trak ud med svaret, gav han sig til at fægte i luften med sit jernbeslåede skjold og råbte truende til bonden: »Vælg nu i en fart en af delene! Hvad råder han dig til, den der sværlemmede lømmel ved din side? Skulle jeg tage fejl i, at han så småt tænker på at krydse klinge med mig?« Gretter svarede: »Det er med mig som med bonden – vi er ikke øvede sværdsvingere nogen af os«. Bersærken forstod, at de kun ville holde ham hen, og gav sig til at brøle og hyle, for at skræmme dem og hidse sig selv op. Han flækkede gabet op, bed i skjoldranden og frådede af raseri. Gretter slentrede omkring; han kom op på, siden af bersærkens hest – og pludselig gav han skjoldet et sådant spark, at det hjørne bersærken gabede over, røg ham ind i munden, så at kæften revnede og kæberne hang Snækoll ned på bringen. Samtidig greb Gretter med venstre hand fat i røverens hjelm, rykkede ham ned af hesten, trak med højre hånd Saxet og huggede hovedet af ham.

Bonden var ham taknemmelig for hans raske dåd, og det var han ikke ene om. Gretter blev der julen over, en kær gæst, og bonden skænkede ham ved afskeden gode gaver.

Så fortsatte han rejsen og kom til Tønsberg, hvor hans broder Torstein modtog ham på det hjerteligste. Torstein Dromund udspurgte ham nøje om al hans færd; da Gretter skulle skildre drabet på bersærken, kvad han:

Bulet Bringeskjuler

Bank af Ankeltornen

fik, og Snækolls snævre

Snaskeport vidt opklasked.

Mod hans Tænders Tomter

trængte grumt og sprængte

Kæften Koggerfugl-Viften;

Kæben valsed mod Halsen!