Bernhards Segl

Af kirken var kun fundamenterne tilbage, men de kunne fortælle, at bygningen har været ca 38 meter lang, og at den var opført i tuf, det materiale, der fandt så rig anvendelse ved kirkebyggeriet på netop denne egn. Tuf er en porøs stenart opstået ved sammenpresning af vulkansk materiale. Den blev brudt langs Rhinen, i nærheden af Køln, og med skib fragtet til Danmark (se Skalk 1964:3). I det aktuelle tilfælde er turen gået op ad Varde å, der i middelalderen var mere vandrig end i dag.

Kirken er i senmiddelalderen blevet udvidet med sideskib og tårn, men det er nu ikke så meget selve bygningen, der her skal tales om. Vi vil koncentrere opmærksomheden om et fund fra en af de grave, som fremkom talrigt i og omkring ruinen.

Ved overgangen til kristendommen ændredes gravskikken, sådan at man ikke længere gav de afdøde gaver og gods med på den sidste rejse. I de kristnes himmel var der ingen brug for den slags, men vi må beklage manglen, fordi udstyret som regel fortæller mere om den afdøde end det nøgne skelet. Af de 350 grave, som registreredes ved Varde-undersøgelsen, indeholdt kun ganske få genstande, men et af disse ledsagefund var til gengæld mere end almindeligt oplysende. (Fig. 1)