
Berigtigelse
Sønderjyllands kendteste gravfund er uden tvivl Skrydstruppigen, som fandtes 1935 i resterne af en egekiste fra ældre bronzealder. Fire kilometer vest herfor nær Uldal har ligget en lille højgruppe, hvoraf de tre største er fredet. Det er dog ikke disse bronzealderhøje, som gjorde området bemærket i forrige århundrede, men derimod nogle mere uanselige fund fra en helt anden tid. Fundhistorien er følgende.
Af Amy Lewring, Erik Jørgensen

Efter nederlaget i 1864 skulle man tro, at der ikke foregik dansk arkæologi syd for Kongeåen, men det er en sandhed med modifikationer. Vilhelm Boye foretog således på opfordring udgravninger sammen med lokale folk, i visse tilfælde endda med diskret officiel opbakning fra dansk side. I 1871 foretog Boye med dyrlæge J.P. Schmidt fra Haderslev en undersøgelse i en af højene. De kunne dog ikke afslutte den på grund af de tyske myndigheders mistænksomme overvågning, men på markerne sydøst for højen udgravede de nogle små, hen ved 30-40 cm høje og ca 70 cm brede stenbyggede tuer, som dækkede over lerurner med brændte ben foruden forskellige sager af jern, sjældnere af bronze. Efter ejerens erklæring var der fra 1840’erne og frem fundet så mange gravsteder, at man brugte de tilhørende sten til at beklæde et helt markdige med. Oldsagerne tog man sig ikke af. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)
Udgave: Skalk 1999:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Europas fødsel

Misteltenen

En metodes fødsel

Skateholm

