Bejsebakken
Bejsebakken i Ålborgs sydvestlige del har i årtier været et yndet udflugtsmål for amatørarkæologer. Det markante højdedrag, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over Limfjorden, var et af de første steder herhjemme, man fik øjnene op for de metalrige bebyggelser fra yngre jernalder (se Skalk 1959:1). Desuden kunne der opsamles mængder af flintaffald og -redskaber fra stenalderens slutning, dolktiden (ca 2400-1800 f.Kr.). I 1950 og nogle år derefter blev de første flintminer i Danmark, netop fra samme tidsafsnit, fundet ganske tæt ved Bejsebakken. I et mindst 5000 kvadratmeter stort område – måske langt større – havde man i stenalderen gravet ganske tætliggende og op til 5 m dybe skakter ned i de højtliggende kridtforekomster for at få fat på flintknoldene, råmaterialet til tidens typiske dolke og segl. Denne virksomhed havde nærmest et industrielt præg.
Af Torben Sarauw
Forventningerne var derfor næsten lige så høje som de kommende grundpriser, da museet i Ålborg sent på året 1998 tog fat på en stor prøveundersøgelse af arealet forud for områdets udlægning til bebyggelse. Ikke mindre end 10 km søgegrøfter blev anlagt for at få et indblik i, hvad der kunne gemme sig under mulden, og i 1999-2000 fandt den egentlige udgravning, som kom til at omfatte 70.000 kvadratmeter, sted. Resultaterne var overvældende: 42 langhuse, 350 grubehuse, kulturlag, gruber og meget andet fra yngre jernalder dukkede frem. I det følgende er det fundene fra dolktiden, der skal beskrives.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Enkeltgravstid (2850 til 2351)
Udgave: Skalk 2003:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Amulettens mystik
Valset sølv
Snabeldyret
Rane Jonsens borg
