Bed og arbejd

Øm klosters lange historie begynder 16. februar 1165, da en lille flok munke af cistercienserordenen drog ud fra Vitskøl i Himmerland for at finde en plads at slå sig ned. De prøvede flere steder – Sminge ved Silkeborg, Venge nord for Skanderborg og den lille holm Kalvø i Skanderborg sø – men fortrædeligheder af mange arter fik dem hver gang til at opgive forsøget. Først 1172, syv år efter udvandringen fra Vitskøl, fandt de deres blivende sted: »en grund, der hedder Øm – – mellem to søer, Gudensø og Mossø«. Når vi ved så god besked med disse ting, skyldes det, at en lille klosterkrønike dækkende tidsrummet 1207-67 er bevaret (se bladets midtersider). Den lader os følge munkene gennem den første vanskelige tid, hvor glæden over de vundne herligheder hurtigt afløses af opslidende trætter med stridbare Århusbisper. Den særlige interesse, som idag knytter sig til Øm klosters tomt, skyldes ikke mindst dette enestående dokument.

Klosteret blev ved nedbrydningen 1560 totalt udslettet, og på stedet bredte sig den lille by Emborg, i hvis navn man finder en mindelse om anlæggets korte verdslige efterspil. 1911 begyndte arkitekt ved Nationalmuseet C. M. Smidt en udgravning af pladsen, og den kom med afbrydelser til at strække sig over fulde 30 år. Herunder afdækkedes kirken og den meget omfattende kirkegård samt det meste af klosterets østfløj og en del bygninger lidt uden for det egentlige kompleks. En fuldstændig undersøgelse af hele anlægget lod sig ikke gennemføre på det tidspunkt, en vej var ført hen over arealet, og yderligere lå et par huse i vejen. Først i 1960’erne åbnede der sig mulighed for at komme videre, vejen blev lagt om og grundene opkøbt af Historisk Samfund, som allerede ejede det øvrige udgravede areal. En ny undersøgelse blev herefter iværksat 1975-78 af Lærestolen i middelalder-arkæologi ved Århus Universitet og med professor Olaf Olsen som leder. Herved frilagdes resten af tomten, som nu kan studeres i sin helhed. Øm kloster var, som man kunne vente, et firfløjet kompleks omkring en lukket gård med stengange langs murene. Nord for klosteret, sammenbygget med dette, lå kirken, mens nogle bygninger mod syd dannede rammen om en ydre klostergård (Fig. 1). Et smukt og velkomponeret anlæg, der ved umiddelbar betragtning må synes skabt på én gang (Fig. 2). Det er, som vi skal se, langt fra tilfældet.