Barnegrav

Børn bliver stort set aldrig nævnt i den arkæologiske litteratur, selv om de sandsynligvis udgjorde en stor del af befolkningen i forhistorisk tid. Én af forklaringerne er, at det er vanskeligt at finde spor efter deres aktiviteter på bopladserne, men interessen for at undersøge emnet er måske heller ikke stor. I dag er der en tendens til at marginalisere børns betydning. Det skyldes sikkert, at vi mere eller mindre ubevidst overfører vore egne forestillinger på for-tiden: børn leger, voksne arbejder.

Af Karen Margrethe Hornstrup og Poul Mikkelsen

Indtil videre må vi gå til gravene og især brandgravene for at få synlige beviser på børns tilstedeværelse. I begyndelsen af bronzealderen blev alle begravet ubrændte, men midt i ældre bronzealder dukkede de første brandgrave op, og fra begyndelsen af yngre bronzealder (ca. 1100 f.Kr.) var brandgravsskikken enerådende. Fra ældre bronzealder kendes kun få brandgrave, hvor alderen på den afdøde er fastlagt ved en undersøgelse af knogleresterne. For børn under 13-14 år består gravgodset af enten en pynteknap, en dragtnål, ravperler, ravstykker eller et lerkar; i de fleste tilfælde dog af ingenting.