Balders død

Balder drømte onde drømme, og da han fortalte aserne det, blev de urolige og frygtede for hans liv. Derfor fik de alle ting i verden - ild, vand, sten, jord, træer, sygdomme, fugle, edderorme og alt andet - til at sværge, de ikke ville gøre Balder fortræd. Han var nu usårlig, og det morede de andre guder at skyde til måls efter ham; de vidste jo, det ikke ville gøre ham skade. Men én havde de glemt at tage i ed, planten mistelten, og det opdagede den lumske Loke, der altid pønsede på ondt. Han fik fat i misteltenen, gjorde en pil af den og gav den til den blinde Høder, som han opfordrede til også at være med i legen. Høder skød og dræbte Balder.

Beretningen er længere, vi hører om Balders bålfærd, om Hermod, der rider over Gjallarbroen, nordpå og nedad, til dødsriget for at løskøbe sin bror Balder, om jættekvinden Tøkk, der græder tørre tårer for Balder, hvorved hun forhindrer hans tilbagekomst, og sluttelig om, hvordan den onde Loke får sin velfortjente straf. Det er i det hele taget en lang og kompliceret historie, som også andre kilder omtaler, omend med nogen variation i begivenhedsforløbet. I digtet »Vølvens spådom«, der antages at være blevet til i sen vikingetid, møder vi igen Balder, Høder og misteltenen i den ovenomtalte sammenhæng, så på den tid har myten altså været levende. Dens oprindelse må dog ligge længere tilbage, måske endda meget længere. I den forbindelse har et jordfundet billede interesse.

Det findes på en guldbrakteat, en af de små runde guldskiver, der omkring midten af første årtusinde fremstilledes i Norden ved efterligning af romerske medaljoner og mønter, der havde fundet vejen herop (se Skalk 1990:4); de er i reglen forsynet med øsken og har vel været båret som amuletter. Vor brakteat, der er fundet 1844 ved Fakse, viser tre personer og er utvivlsomt inspireret af et kendt romersk møntmotiv, hvor sejrsgudinden Victoria ses at bekranse kejseren. Betydningen er naturligvis ikke forstået heroppe, man har lagt helt andre forestillinger i billedet og omformet det i overensstemmelse dermed. En nærliggende mulighed er, at det nye indhold har med nordisk gudeverden at gøre, og når tanken falder på Balder og misteltenen, skyldes det den knækkede kvist, der stikker ud af den midterste persons krop; det er en så speciel detalje, at man har svært ved at opfatte den som tilfældig. Personen til venstre skulle, hvis denne udlægning er rigtig, være Høder, men her er ligheden mindre slående, der ses ingen bue, derimod et par vinger, som snarest er lånt fra Victoria. Manden til højre kan med lidt god vilje antages at være Odin; spyddet, han holder, er da Gungner, som dværgene smedede. De tre herrer ser noget bistre ud. Billedet er, må man sige, ikke rigtig i den blide Balders ånd, men myten har vel skiftet form gennem tiderne.

Dette er naturligvis alt sammen usikkert, men spændende og mærkelig er Fakse-brakteaten. Langs randen ses luftens og vandets dyr, og sære instrumenter fylder fladerne, de fleste udgående fra personernes arme. Det må altsammen have en betydning, vel sagtens af magisk art. Billedet er fuldt af trolddom. (Fig. 1)

Så fascinerende er dette brakteatmotiv, at Skalk har ladet det reproducere i plakatstørrelse, tegnet af Jørgen Kraglund. Skiven, der er vist uden øsken, har her en diameter på 40 cm (se lille gengivelse ovenfor).