Bagsidens billeder
For præcis 500 år siden, i 1479, fik Århus domkirke en ny altertavle, skænket af kirkens biskop, Jens Iversen Lange til det fornemme højkor, hvor den har haft sin plads lige siden. Det pompøse stykke – et arbejde af Lübeck-mesteren Bernt Notke – er Danmarks største sengotiske fløjtavle, ikke mindre end tolv meter fra alterbordet til krucifikset øverst oppe, så det var et anseligt minde, bispen hermed satte sig. Tavlens farvemættede billeder og den rige forgyldning har trukket blikket mod den lysende facade. Bagsiden har oprindelig næppe været beregnet til at skulle ses, det fremgår af den rå forarbejdning af træværket, men ikke desto mindre er også den bemalet, endda med figurlige fremstillinger. For tiden er tavlen taget ned for at gennemgå en grundig restaurering, og netop på bagsiden er der gjort væsentlige fund. Men lad os ikke foregribe begivenhederne.
Af Verner Thomsen
Et halvt årtusinde går ikke usporligt hen over malet træværk, og vi ved da også fra skriftlige kilder, at altertavlen flere gange er »renoveret«. Første gang var i 1514, kun 35 år efter opsættelsen, så årsagen kan i det tilfælde næppe have været forfald alene. Den daværende biskop over Århus stift, Niels Clausen, har som forgængeren Iversen Lange ønsket at sætte sit præg på kirken, hvilket var rimeligt nok, da han bestred embedet i ikke mindre end tredive år (Fig. 1). Det siges at være ham, der har skænket tavlens topstykke, som da skulle være tilføjet ved samme lejlighed, men denne himmelstræbende udvidelse kan nu meget vel have været med i den oprindelige plan (Fig. 2).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1979:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Ploven og pennen
Digterpræstens lod
Vibjergs borg
Kone og kald
