
Bag markens navne
Et hurtigt kig på et knap 200 år gammelt, håndtegnet kort over den østjyske landsby Skødstrup og dens jorder var udgangspunktet for nogle spændende opdagelser. Et stykke traditionelt museumsarbejde, en gennemgang af en byggesag, fik uventede perspektiver, da Moesgård Museum gik i gang med en arkæologisk vurdering af en grund, der ligger smukt i kuperet terræn og med en storslået udsigt over Århusbugten. På det gamle kort stod navnet Larrishøy Agre. Kunne det mon være en ukendt overpløjet gravhøj?
Af Dorthe Haahr Kristiansen

Kortet viste sig at være fyldt med stednavne, der stammer fra en tid, hvor kortlægning var et stort set ukendt fænomen blandt den danske landbobefolkning. Mange generationers brug af jorden havde imidlertid opbygget et detaljeret lokalkendskab, som kom til udtryk på sin helt egen måde, nemlig ved en mangfoldighed af marknavne. Alle landsbyens beboere har vidst, hvor Larrishøy Agre lå – og nævnte nogen Myrebierg Agre, var heller ingen i tvivl om, hvor det var. Det præcise kendskab til de enkelte markjorders placering var en nødvendighed, fordi hver bonde havde sine lange højryggede agre placeret mange forskellige steder i bymarken – side om side med de øvrige bønders. Kortet fastholdt en lang mundtlig erindring.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2007:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Bomærker

Den glade jernalder

Fund fra "lossepladsen"

Eksil

