Bælter af bronze

Men så åbnede Solveig Hansen en skuffe, tog noget op og spurgte, om dét så ikke kunne være af interesse. Jo, sandelig da. Det var velbevarede dele af et bælte fra keltisk jernalder, det sidste århundrede før Kristi fødsel. Bæltet eller rettere de lodret hængende dele, som hang ned fra det egent­lige bælte, består af en række kædeled, der forneden afsluttes af et firkantet stykke. I nogle øskner nederst har der oprindelig hængt kæder af mindre led, så bæltet er altså langtfra komplet. Det firkantede stykke er udstyret med to plastiske andefigurer, blot 1,3 cm lange og 0,5 cm høje. Kroppen er lige, hals og hoved er S-formet. Figurerne er stiliserede, så måske er det rigtigst blot at tale om svømmefugle. Et sjældent fund havde set dagens lys, og bæltet kunne hurtigt erklæres for danefæ.

En seddel ved bæltet oplyste fundstedet: en grusgrav i Thorshøj i 1945. Der er ingen tvivl om, at det er landsbyen Thorshøj ved Torslev i Vendsyssel. Solveig Hansen kommer selv fra Vendsyssel, og hun kunne berette, at hendes far Johannes Boolsen enten havde fundet eller byttet sig til bæltet.

Fundet er en kærkommen forøgelse af en sjælden oldsagsform, der kaldes for svært støbte bronzebælter. Disse bælter er først og fremmest fundet i Nordjylland, enten i grave eller ofret i moserne. Da det nyopdagede bælte er fundet i en grusgrav, stammer det nok fra en grav. Ikke langt derfra, i en grav mellem Try og Thorshøj, er der fundet dele af et lignende bælte. Det kan nok ikke udelukkes, at de to bælter stammer fra samme gravplads.

Mens vi ikke ved meget om bæltet fra Thorshøj, giver det nærliggende gravfund fra Try bedre besked. Graven blev udgravet i 1940 af Holger Friis fra museet i Hjørring. Fundstedet var toppen af en grusbanke, hvor der fandtes et nedgravet stendækket bronzefad. I fadet lå brændte ben, forbrændte lerkarskår fra fire lerkar samt delvis smeltede genstande af metal; de har været med på ligbålet. Der kunne identificeres en jernkniv, et dragtspænde af bronze og dele af et svært støbt bronzebælte. De brændte ben er fra et menneske, men der var også knogler fra gris og får; begge var ofret på ligbålet i hel tilstand.

Ligeledes i Vendsyssel, fra Rævebakken ved Dronninglund, er der i en brandgrav fundet dele af et svært støbt bælte, et dragtspænde og en kniv af jern, alt meget forbrændt. Fra Sønderholm ved Aalborg stammer et halvmåneformet led til et bælte. Der er ingen oplysninger om fundet, så vi ved ikke, om det er en grav eller et offer. Et fund fra Oplev ved Aalborg kan derimod med sikkerhed bestemmes som et gravfund. Bæltedelene er meget forbrændte. Der blev ikke meget tilbage efter turen på ligbålet.

I de senere år er der fundet flere af disse bælter. I 2003 kom et enestående fund for dagen: en etruskisk bronzekande, der nogle år tidligere var fundet ved Tinghøj nær Øster Hornum i Himmerland. Bronzekanden var brugt som urne – tænk engang at blive begravet i en prægtig vinkande. De brændte ben stammer fra en person på 30-40 år, formentlig en kvinde. Desuden var der knogler af svin og får, ganske som i Try-graven, samt rester af et bronzebælte, en stor dolklignende kniv og en mindre kniv af jern. Senest udgravede Viborg Stiftsmuseum i 2007 ved Aidt en urne, hvori der blandt andet var dele af et svært støbt bælte af bronze, et jerndragtspænde og en jernkniv.