Bæltepladehuset

Det stod hurtigt klart, at nedlægningen var sket i en hustomt, og midler fra Kulturstyrelsen sikrede, at et lidt større område kunne undersøges, også ud over hvad baneanlægget direkte ville berøre. En anselig hustomt på 29 m’s længde og 7,5 m’s bredde med rundede gavle blev afdækket. Taget var båret af syv sæt stolper, desuden fandtes mindst fire-fem kogestensgruber i den vestlige ende af huset – uden at det kan afgøres, om en eller flere af dem har været i brug samtidig.

I østenden af huset lå en stor grube, måske et kælderanlæg til forråd. Der var ikke sikre spor efter skillevægge i langhuset, men ud fra andre husfund er det sandsynligt, at der har været to.

I de fleste af tagstolpehullerne og halvdelen af vægstolpehullerne kunne iagttages et mørkt spor efter selve stolpen. Afstanden mellem vægstolperne var mellem 1,7 og 2 m, og det er sandsynligt, at væggen har været konstrueret med vandret tømmer, bulplanker. Ét sted i hver langside var afstanden kun 1,2 m, og her må indgangene have været, placeret i hver sin ende af huset, men begge umiddelbart op til et sæt tagbærende stolper. Vægstolperne var dybere nedgravet end de tagbærende stolper, hvilket er et tidligt træk. Skikken med dobbelte tagstolper påbegyndes midt i ældre bronzealder, hvor den afløste de tidligere enerådende midtstolper. To kulstof-14 dateringer fra huset lyder på ca. 1430-1320 f.Kr.