
Badstuernes endeligt og genopståen
Middelalderens badstuer var et vigtigt samlingssted i byerne – så hvorfor forsvandt de? Der er sandsynligvis forskellige årsager, men klimaet kan have spillet en overset rolle.
Af cand.mag Thomas Samuel Thomsen

Over de sidste ti år har Sjællandsgadebadet og Sofiebadet i København femdoblet deres besøgstal, mens badeklubber landet over har årelange ventelister. I den offentlige badstue kan du få et varmt bad, ro og et rum for socialt samvær. Velsete kvaliteter i en turbulent verden. Med badstuernes genopblomstring er det belejligt at kigge tilbage på de middelalderlige badstuer, der også dengang var yndede tilflugtssteder. Måske i strid med moderne forestillinger om middelalderens hygiejne og badeskik var badstuerne dengang hyppigt brugte og på mange måder mere alsidige i deres egenskaber, end badstuer er det i dag. Tog man i badstue, fik man, hvad man i dag vil kalde et mindre wellness ophold, sammenfattet af bad, sauna, fællesrum og behandling for alskens dårligdomme. Alle brugte badstuerne. Rig som fattig. Mænd, kvinder og børn. Badstuerne var vigtige, men alligevel forsvandt de på mystisk vis op mod 1700-tallets begyndelse, og er næsten blevet glemt i den moderne historieskrivning.
Udgave: Skalk 2025:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
