Avis for børn

En målrettet børnelitteratur så først lyset efter midten af 1700-tallet, hvor Rousseau med sin »Émile« skabte forståelse for barndommens betydning og lagde grunden til den moderne pædagogik. Nogen revolution indtraf dog ikke straks, dertil var man for fast forankret i fortidens strenge opdragelsessystem. Den første egentlige børnebog på dansk kom 1766, og 1779 fulgte Avis for børn. Skulle dog ikke den rumme noget nyt? Selve titlen lyder jo af fremskridt.

Bladet, der udkom ugentligt, var på fire sider i beskedent format og – bortset fra titelvignetten – helt uden billeder. Der er tydeligt tilstræbt lighed med den rigtige avis, således i de knastørre rubrikoverskrifter – Bekendtgørelser, Nyheder og Korrespondance – der imidlertid ikke holder, hvad de lover, eftersom de alle stort set dækker det samme, nemlig moraliserende betragtninger i underholdningens forklædning. »Man vil her bekendtgøre en spillers historie til advarsel for den opvoksende ungdom«, kan et sådant afsnit indledes, eller »Følgende eksempel på sandhedskærlighed og ordholdenhed bør være en behagelig nyhed for vore unge læsere«. Derom kan man nu have sine tvivl. Børneavisen levede kun i fire år og synes altså ikke at have været særligt værdsat.

Gudsfrygt er det første, der indprentes børnene. Hvert nummer indledes med et tolinjet vers, såsom

»De frommes liv ret mønster er for alle unge mennesker« og herefter følger så de omtalte faste rubrikker, hvor flid, lydighed og andre gode sæder fremholdes til efterfølgelse i snart sagt hver eneste linje. Et afskrækkende eksempel på ønskværdig sønlig adfærd gives i følgende Nyhed:

»Et otte år gammelt barn gav engang et stort bevis på ømhed og kærlighed til sine forældre. Disse var så fattige, at de ikke engang havde en seng at forvare og skjule sig udi for den store mængde myg, som om sommeren opfyldte husene. Den lille forsøgte på mange måder at sætte hans forældre i sikkerhed for myggenes stik, men forgæves. Endelig faldt han på en beslutning, som viser, at det er ikke nogen umuligt at gøre godt, som kun alvorligt vil. (Fig. 1) Han satte sig, når hans forældre sov, tæt ved deres leje, klædte sig af indtil bæltestedet og overlod ganske roligt sit nøgne legeme til myggene uden at jage dem bort. Når de har suget sig mætte på mit blod – sagde den kære, ædelttænkende lille – så lader de mine forældre blive i ro«.