
Ave Maria
I Keldby kirke på Møn – og i øvrigt i flere mønske og falsterske kirker, som »Elmelundemesteren« i slutningen af 1400-årene dekorerede med kalkmalerier – ses i en af skibets hvælvinger et billede af to mænd, en rig og en fattig, knælende foran den korsfæstede Kristus. Begge beder, men den riges tanker er helt andre steder, de går til hans hest, hans klæder, hans fyldte tønder og kister. Anderledes med den fattige, hans jordiske gods kan af gode grunde ikke forstyrre andagten, så hans tanker går, som ret og rigtigt er, til Kristi vunder: naglegabene og såret i hans side. »Det er lettere for en kamel at komme gennem et nåleøje, end for en rig at komme i himmerige«.
Af Hans Jørgen Madsen & Peter Vegger
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Rig og fattig stod langt fra hinanden i middelalderen, men én ting havde de tilfælles: de ydre tegn på fromhed. På Elmelundemesterens billeder er det rosenkransen, men det kunne også være et pilgrimstegn påsyet tøjet, og selv her gjorde standsforskellen sig gældende. Den fattiges var måske et simpelt blymærke fra Kippinge eller et af de andre hjemlige valfartssteder, den riges kunne være af sølv og fra en berømt helligdom i Sydeuropa. Pilgrimsmærker er ikke så ualmindelige i arkæologisk sammenhæng. Det er derimod rosenkranse.
To heldige fund i 1989 har forøget antallet af danske rosenkransperler fra middelalderen betydeligt. Det ene blev gjort ved en udgravning, Morslands historiske Museum foretog lige uden for sin egen hoveddør. Museet har til huse i den eneste bygning, der endnu står tilbage fra johanniternes Dueholm, som de overtog 1370 lidt uden for Nykøbing på Mors. Museets have og gårdsplads gemmer derfor bygningsrester, grave og meget andet fra det rige kloster, der efter reformationen endte som stenbrud.
Der er i de senere år gravet meget på Dueholm, og anlæggets bygningshistorie begynder så småt at tegne sig. Under dette arbejde er mange grave på klosterets kirkegård blevet undersøgt – ikke blot munkenes, men også grave for almindelige borgere, der havde råd til at købe sig en gravplads tæt ved kirken, hvor der døgnet rundt var messer, som man kunne håbe, ville forkorte opholdet i skærsilden (Fig. 2).
Udgave: Skalk 1990:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
