Ave Maria

Rig og fattig stod langt fra hinanden i middelalderen, men én ting havde de tilfælles: de ydre tegn på fromhed. På Elmelundemesterens billeder er det rosenkransen, men det kunne også være et pilgrimstegn påsyet tøjet, og selv her gjorde standsforskellen sig gældende. Den fattiges var måske et simpelt blymærke fra Kippinge eller et af de andre hjemlige valfartssteder, den riges kunne være af sølv og fra en berømt helligdom i Sydeuropa. Pilgrimsmærker er ikke så ualmindelige i arkæologisk sammenhæng. Det er derimod rosenkranse.

To heldige fund i 1989 har forøget antallet af danske rosenkransperler fra middelalderen betydeligt. Det ene blev gjort ved en udgravning, Morslands historiske Museum foretog lige uden for sin egen hoveddør. Museet har til huse i den eneste bygning, der endnu står tilbage fra johanniternes Dueholm, som de overtog 1370 lidt uden for Nykøbing på Mors. Museets have og gårdsplads gemmer derfor bygningsrester, grave og meget andet fra det rige kloster, der efter reformationen endte som stenbrud.

Der er i de senere år gravet meget på Dueholm, og anlæggets bygningshistorie begynder så småt at tegne sig. Under dette arbejde er mange grave på klosterets kirkegård blevet undersøgt – ikke blot munkenes, men også grave for almindelige borgere, der havde råd til at købe sig en gravplads tæt ved kirken, hvor der døgnet rundt var messer, som man kunne håbe, ville forkorte opholdet i skærsilden (Fig. 2).