At spinde en ende

Havsmarken på Ærø er en af efterhånden flere »detektorpladser«, som takket være dygtige amatører har bragt ny viden om vikingetidens produktion og handel. Mange af løsfundene fra pladsen, der ser ud til at have blomstret indtil midten af 900-tallet, kender vi også fra andre af vikingetidens pladser: vægtlodder, sølvklip, mønter, heraf en hel del kufiske såkaldte dirhem’er, smykker og amuletter. Én genstand er imidlertid kun set før i ganske få eksemplarer. En lillebitte 1,6 x 1 cm plade af sølv, glat på den ene side, og forsynet med et øje til ophæng. Forsiden er dekoreret med ni små kvadratiske »pukler«, ordnet som tre gange tre indenfor en smal ramme. Hvis ikke det var fordi, det lille stykke er fundet på lige netop Havsmarken, kunne man næsten tro, at det var et skilt til en nøglering fra nyere tid. Men også kun næsten, for den lille plades karakter sammen med materialet sølv, modsiger et sådant gæt. Kun 4-5 lignende eksempler kendes, alle ligeledes detektorfund. Et kommer fra en anden af vikingetidens vigtige pladser, Tissø i Vestsjælland, de andre er fundet på Fyn og i Jylland.

Af Peter Pentz

Øjet antyder, at det drejer sig om hængesmykker. Da de oftest er fundet sammen med andre genstande fra vikingetiden, tænker man uvilkårligt på de mange miniaturevåben og miniatureredskaber, der kendes fra den tid. Mest af alt ligner det et vaffeljern eller en firkantet æbleskivepande en miniature.

Svaret kan faktisk findes blandt de øvrige fund fra Havsmarken og Tissø – eller for den sags skyld fra en af de andre pladser fra vikingetiden. En gruppe af efterhånden velkendte figurer er de små kvindelige figurer af bronze eller sølv, der oftest tolkes som valkyrier (se Skalk 2013:2). De forekommer stående alene, gerne bærende våben eller drikkehorn, eller som små grupper bestående af en ridende bevæbnet valkyrie, der møder en anden, ligeledes med våben og skjold. Det er i denne sidstnævnte gruppe, gådens løsning skal findes. På et smykke fra Tissø genkender man nemlig tydeligt dekorationen fra sølvpladen. Ornamentet er placeret under hestens bug, som et klæde, der hænger fra sadlen, måske ligefrem et skaberak, dvs et dekoreret hestedækken. Nogen egentlig tolkning af de to valkyriers møde i form af en hændelse eller beskrivelse i en overleveret saga eller i et kvad, har vi ikke.

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 2017:1